Begræns snegle – bare sådan nogenlunde

Problembørnene: Dræbersnegle og voldsnegle

Jeg har mange slags snegle i min have, men kun to slags er et problem: Dræbersnegle og voldsnegle.

Dræbersnegle kræver nok ikke den helt store introduktion. Mit problem med dem er at de er mange, de er sultne og de er ulækre.

Jeg plejer at se den første dræbersnegleunge omkring februar (de klækker en gang før jul). De første måneder er de faktisk ikke et problem, især ikke hvis foråret er tørt.

Omkring midsommer er de pludselig voldsomt store og meget synlige og helt ærligt ækle i køkkenhaven. Og fra august eller september lægger de æg, sygner hen, og dør.

Så selv om de store synlige krabater midt på sommeren sætter alvorlige skår i min haveglæde (og min lyst til at dyrke salat, især!), er spidsbelastningen faktisk begrænset til en relativt kort periode.

Voldsneglene er et nyere bekendtskab. Jeg har bøvlet med dem siden omkring 2018. Problemet med dem er at de er mange og sultne. De er mindre følsomme over for tørke end dræbersnegle. Og så lever de i flere år og kan dukke frem hele vejen gennem en mild vinter.

Til gengæld er de faktisk kønne små dyr.

Voldsneglene lægger æg først på sommeren og en gang i juli myldrer det med små, bløde næsten gennemsigtige babysnegle. Man opdager det ved at kålen pludselig er forvandlet til kniplingsbroderi …

Sådan begrænser jeg sneglene i praksis:

Beklager, jeg har ikke fundet de vises sten. Men metoderne herunder virker godt nok til at snegleplagen bliver håndterbar det meste af tiden.

Gennemtænkte sneglerunder:

• Jeg klipper dræbersneglene og træder på voldsneglene. Det er absolut ikke min yndlingsopgave i haven, men jeg har endnu ikke fundet bedre metoder.
  
  Det gennemtænkte består i at jeg prioriterer min indsat til ‘den der første sommerregn efter en tør periode’. Der vælter det frem med snegle, som jeg så tager livet af. I en tørke, giver det derimod ikke så meget mening at gå på jagt.
  
  Desuden tjekker jeg de der fire-fem steder, jeg ved sneglene gemmer sig (også i de tørre perioder): Ned langs kanten på højbede og sandkasse og under skvalderkål langs hækken for dræbersneglenes vedkommende. Og under sten og i kvasbunken for voldsneglenes.

Afstand:

• Jeg har endnu ikke fundet noget sneglene ikke kan kravle over, hvis de virkelig vil. Men man kan godt tænke i ting de ikke gider forcere. Så som bræmmer af perlesten eller tørre fliser.
  
  Min have er født med en del flisearealer, og de krukker og plantekasser jeg stiller her, bliver besøgt mindre end dem der står på græsset eller i de vilde områder.
  
  Jeg har desuden lagt perlegrus rundt om nogle af køkkenhavens bede, som bliver besøgt meget lidt af snegle.

Totalafspærring:

• Nogle planter er uimodståelige for snegle. Jeg tænker her specifikt på min morbærstikling, som bliver ædt rub og stub (!), og små nye udplantningsplanter i køkkenhaven. I grelle tilfælde sætter jeg en plastikkasse med bunden i vejret ned over for at give planterne ro til at få fat.