Kompostering for ikke-nørder

Kompostering i (min) praksis

• Bagest i haven har vi to af de klassiske grønne kompostbeholdere stående.
• Vi samler løbende grønt køkkenaffald (kartoffelskralder, kaffefiltre, æbleskrog …) sammen i en skål på køkkenbordet. Skålen bliver tømt ned i den ene af de grønne kompostbeholdere.
• Jeg samler jævnligt haveaffald (ukrudt, kartoffeltoppe, hækafklip) sammen i haven når jeg arbejder derude. Det bliver også tømt ned i den ene kompostbeholder (altså den samme som køkkenaffaldet)
• Når kompostbeholderen er fyldt, lader jeg den stå og begynder at fylde i den anden.
• Når kompostbeholder nr to også er fyldt, vælter (!) jeg den første og bruger indholdet i haven. Er indholdet ikke helt komposteret, må det være sådan. Som regel kan det bare kompostere færdig der hvor det bliver brugt. Er det helt slemt (læs ulækkert), ryger det i igen.
• Den nu tomme beholder overtager så rollen som modtager mens den anden fyldes op. Og så videre.

Ingredienserne i god kompost

Kompostering er når mikroorganismer nedbryder organisk (i praksis plantebaseret) materiale til humus (ét ’m’) som er det sorte, næringsrige snask der gør god muldjord god. Det er en naturlig proces. Når vi komposterer i haven, prøver vi bare at speede processen lidt op.

Processen kræver:

• Plantemateriale der indeholder en del kulstof – det kan være kviste, tørre stængler fra stauder, tørre blade og den slags. I kompostkredse omtales det som ‘det brune’. Det brune må gerne udgøre lidt over halvdelen af den samlede mængder, men der er absolut ingen grund til at hænge sig i detaljer.
• Plantemateriale der indeholder en del kvælstof – det er det meste af køkkenaffaldet og alt hvad der er frisk og saftigt fra haven. I kompostkredse omtales det som ‘det grønne’, men kan også indbefatte kaffegrums og kaninpøller hvis man har den slags.
• Vand – men det er der ret meget af i grønne planter, så ingen stress. Men hvis komposten er knastør, kan man give den en tur med haveslangen.
• Ilt – så prøv at undgå at det hele bliver alt for kompakt, fx fordi man har smidt en hel plænefuld græsafklip i på en gang. Man ved den er gal hvis det hele begynder at stinke … Modgiften er at putte nogle tørrere, grovere ting i eller ‘omstikke’, det vil sige mosle rundt.
  Mange omstikker under alle omstændigheder, og det er for så vidt en god ide, bare ikke hvis du spørger min ryg. Jeg lader være og det går såmænd fint alligevel.

Løst og fast:

Hvad kompostere jeg IKKE?

• Blade i store mængder komposterer jeg separat til bladmuld
• Grene tykkere end en halv cm kører jeg igennem en kompostkværn/flismaskine først og selv da putter jeg ikke for mange i ad gangen
• Tilberedt mad

Hvad skal man være kun kompostere i små mængder? Man skal i det hele taget ikke putte kæmpe mængder af det samme i på en gang. Så hellere en bunke ved siden af komposten til at tage af. Jeg synes især der kan være problemer med stedsegrønne planter (de komposterer vildt langsomt), nedfaldsfrugt (smasker helt sammen) og græsafklip (smasker også sammen).

Hvad med PFAS? Ja, hvad skal man næsten gøre?! Jeg er holdt op med at putte pap fra emballage i komposten. Jeg putter dog stadig poser fra fx havregryn i, da fødevaregodkendt pap og papir burde være PFAS-frit.

Hvad med ukrudt? Bortset fra japansk pileurt (som vi gud ske lov ikke har!), putter jeg det hele i. Langt det meste bliver omsat, og det der ikke gør, luger jeg bare. Mindre skødesløse haveejere kan vælge at luge før ukrudtet sætter blomst og lade rødderne tørre godt ud inden de komposteres. Men seriøst, jeg oplever uendeligt få problemer!

Hvad med syge planter? Jeg smider dem i. Min formodning er at de fleste sygdomme kommer med luften, og under alle omstændigheder skal vi jo ikke leve af køkkenhaven.

Er de grønne beholdere den perfekte løsning? Tja de gør tricket i hvert fald. Og så er de faktisk overraskende solide, og man kan næsten altid få fat i dem gratis fra en nabo eller familiemedlem.

Er to kompostbeholdere det perfekte antal? Nej, tre ville være bedre, for så kan den midterste stå og ‘simre’ mens man tømmer den ældste. Men jeg har plads til to, og det er fint 🙂

Skal der bund i komposten? Ikke fra et komposteringssynspunkt. Jeg har dog bund i mine fra et ‘naboerne er ret bekymrede for rotter’-synspunkt.

Hvor skal komposten stå? Hvor som helst, MEN man skal lige være obs på at det kan svine og fylde en del når man tømmer den. Min er derfor forvist til den mere rodede del af haven.

Lugter komposten? Ja og nej. Bøgerne siger en god kompost dufter af skovbund. Det gør min også, men en skovbund på en regnvejrsdag under en hedebølge.
Hvis den virkelig stinker, er der noget galt. Og dette noget er med stor sandsynlighed en overvægt at vådt, kvælstofholdigt materiale med deraf følgende sammenklaskning og iltfattige forhold til følge. Behandlingen består i at putte noget tørt og brunt i, fx pap elelr visne blade.

Tiltrækker komposten skadedyr? Altså der kan godt komme snegle i. Flest leopardsnegle, som er uskadelige, men også en del dræbere. De sidste klipper jeg over når jeg alligevel putter madaffald i komposten. Jeg har en enkelt gang oplevet en rotte i en kompostbeholder. Vi blev cirka lige chokerede … Men i betragtning af hvor mange rotter der findes i det hele taget, er det ikke nogen slem statistik.

Skal man investere i kompostorm? De plejer at komme af sig selv. Dog i mindre grad hvis man har bøjet sig for presset og sat bund i …

Skal komposten blive varm? Ikke nødvendigvis. Og faktisk sker det sjældent fordi de grønne standardbeholdere er så små som de er. Men komposten bliver fin alligevel, bare en anelse langsommere.

Hvordan ser det færdige resultat ud? Tja, aldrig som på reklamebillederne. Der er altid stumper og stykker af grene og citronskaller eller en kartoffel der nægter at dø. Det kan sagtens bruges alligevel, og skal det i pottemuld, kan man jo si det.