Du har besluttet at begynde at dyrke noget mad selv? Det bliver du glad for! Herunder får du den tale jeg lirer af, når veninder og kolleger spørger ‘hvordan man gør’. Det er ikke den forkromede, højintensive vej til selvforsyning. Snarere den travle kvindes vej til at få smag for køkkenhavelivets glæder.
Hvor skal køkkenhaven ligge?
En køkkenhave skal ligge hvor der er sol. Uden sol, ingen fotosyntese, ingen intensiv vækst som den køkkenhaveurterne skal yde hen over en enkelt kort sommer.
Desuden må der gerne være nogenlunde læ, ok jord og adgang til vand. OG så er det min erfaring at hele set uppet fungerer bedst hvis den ligger der hvor man kommer meget. Så ser man kartoflerne der trænger til vand og squashen der er klar til at blive plukket, før det bliver et problem.
Hvor stor skal den være?
Start småt! Bare en håndfuld kvadratmeter er faktisk ret overvældende at jonglere som nybegynder. På den anden side skal den ikke være så mikroskopisk at man helt glemmer den.
Tænk dog også gerne mulighed for udvidelse ind …
Hvordan anlægger man en køkkenhave?
Altså rent praktisk. Man kan sagtens bare dyrke direkte i jorden. Man kan også købe krukker eller højbede. En model jeg er glad for er lave højbede med forskallingsbrædder omkring. Det er billigt, nemt, giftfrit, u-rodet at se på og nemt at jordforbedre.
Pallerammer kan nogenlunde det samme som forskallingsbrædder, det provokerer mig bare hvor dyre de altid er i byggemarkederne.
Jeg har skrevet et indlæg om at anlægge en køkkenhave efter no dig-metoden (altså uden at kulegrave sådan som bedstefar gjorde).
Helt kort fortalt læger man kompost og andet organisk på græsplænen eller hvor man nu er – med eller uden en ramme af træ om – og dyrker i det.
Brug et par minutter på at få brædderne (vis du bruger dem) i lod og vatter, og har du mere end et bed, så lav mellemrum nok til at græsslåmaskinen kan være der.
Indkøbsliste (efter selve bedet er anlagt)
Lad være med at gå Silvan-amok. Nedenstående er de ting jeg selv bruger i det daglige, men der er ikke noget på listen jeg ikke har undværet i kortere eller længere perioder.
- Havehandsker
- Greb
- Rive
- Planteske
- Vandkande
- Trillebør eller nogle gode murerspande
- Notesbog og en god pen
Hvad er godt at dyrke?
Start uambitiøst og overskueligt. Noget du rent faktisk spiser til daglig. Fx kartofler og squash. Eller persille og salat. Få en høst i hus og byg på succeserne år efter år.
Daglig drift
Den daglige drift af en køkkenhave er ukompliceret. Et kvarter hver aften er bedre end tre timer i weekenden. Man vander, sjældent men grundigt. Man luger lidt. Har man græsafklip, er det godt at lægge rundt ved planterne i løbet af sommeren. Det giver næring og reducere både vandingen og lugningen.
I en periode midt på sommern laver man ikke andet end at bekæmpe snegle. Det er sygt træls!
Alt efter hvad man har plantet, høster man fra juni til september. Det er det hele værd. Men nogle gange også svært at huske at få gjort. Jeg har skullet opdrage mig selv ved at tage et eller andet med ind hver eller hver anden dag – om det så bare er en stilk persille. Efterhånden bliver det hjemmedyrkede integreret i ens madlavning.
En fast del af min køkkenhavepraksis, som jeg vil anbefale, er at skrive ned i en notesbog: Såtider, sortsnavne, hvor meget der spirede, hvornår det kunne høstes, hvad der gik galt og hvorfor. Jeg lærer så meget mere ved at skærpe min opmærksomhed på detaljerne på den måde.
Vedligehold
Bedene skal have et nyt lag kompost en gang om året – eventuelt om foråret når det er tilgængeligt på genbrugsstationen.
Brædderne holder 3-5 år, hvorefter de skal skiftes.
